Færdselstavler og vejafmærkning

Færdselstavler og vejafmærkning

Indledning

Almindelige mennesker kalder færdselstavler for skilte, men taler man med en kørelærer, færdselsbetjent eller andre færdselsnørder, er det meget vigtigt man kalder det en tavle. Et skilt er i deres verden sådan et en købmand sætter ud på gaden med tilbud el.l. Da jeg er tidligere skolelærer betyder ordet ”talve” sådan en man skriver på med kridt, så det er, efter min mening, blot en strid om ord og ikke andet ;-)

Jeg vil her prøve at skrive lidt om tavler/skilte på almindelig dansk og ikke med alt for mange fine ord, som kun førnævnte samt advokater forstår.

Loven

I færdselsloven er der en bekendtgørelse om vejafmærkning og her kan man finde næsten alt om tavlerne. Jeg vil på denne side komme med lidt generel information om de forskellige typer af tavler og vejafmærkning; vil du gå mere grundigt ned i emnet, vil jeg foreslå du tager fat i selve loven (se siden med liks).

Tavler  generelt

Færdselstavler er delt op i hovedtavler og undertavler.

Herunder er de kort beskrevet, og længere nede på siden gennemgås de mere nøje.

Der er 5 hovedtavler forkortet med hhv. A, B, C, D, E og undertavler er forkortet med U

A: Advarselstavler

De er for det meste formet som et A med spidsen opad og har en bred rød kant, og sættes som regel op 150-250 meter før det de skal advare om. Der kan være vist en anden afstand på en undertavle.

De advarer om en fare, der kan være svær at forudse eller er væsentlig større end man kan forvente. F.eks. sættes der ikke en advarselstavler om lyssignal (A 19) hver gang der er et lyssignal, men kun der hvor det kan være svært at se, eller måske ikke er forventeligt med et lyskryds.

Man skal jo altid som trafikant læse vejen og trafikken samt aldrig køre hurtigere end man kan nå at stoppe bilen på den frie synslængde man har, men det ved vi alle sammen godt ikke altid bliver opfyldt. Advarselstavlerne advarer om noget der kan være farligt. Ret dig efter det og lad være med at køre som om du er udødelig. Måske går det godt 999 gange ud af 1000, men den ene gang det går galt, kan det gå ud over både dig selv og andre.

B: Vigepligtstavler

Disse tavler angiver hvilken vigepligt der er, altså hvem der skal holde tilbage for hvem. De sættes op der hvor vigepligten gælder. Men kan også sammen med undertavler (U 1 og UB 11,1) sættes op som forvarsling til en vigepligt.

De to mest hyppige vigepligtstavler er ubetinget vigepligt (B 11) og fuld stop (B 13). Tavlen for ubetinget vigepligt er trekanten med hvid baggrund og en bred rød kant. Den har som den eneste tavle spidsen opad, så den kan du også kende selvom du kun ser bagsiden af den.

Tavlen for fuld stop er 8-kantet med rød baggrund og hvid tekst. Den er også den eneste tavle der ser sådan ud og kan derfor også kendes fra bagsiden.

De betyder begge to at du skal holde tilbage for al kørende færdsel fra både højre og venstre, forskellen er at ved fuld stop SKAL du holde helt stille inden du fortsætter; ved ubetinget vigepligt (B 11) må du fortsætte, hvis der er fri bane. Når du nærmer dig en vigepligt, er det vigtigt at det ikke kun er dig selv der ved, at du kan nå at stoppe, det er også temmelig vigtigt at dem der kører på den anden vej også kan se du vil stoppe, så kør LANGSOMT frem og ikke blæse frem til krydset og bremse hårdt op.  Hvis du kommer ud for et uheld hvor du havde vigepligten, vil det ALTID være din skyld. Også selvom den anden er en cyklist uden lys kl.7.00 en januarmorgen i den forkerte side af vejen. Kommer der politi på i et uheld hvor du havde vigepligt og ikke overholdt den, ja så mister du kørekortet.

En sammenfletningstavle, som den der er når man f.eks. kører ind på en motorvej, er også en vigepligtstavle. En sammenfletning fungerer som en lynlås; den der er forrest kører først. Man skal hjælpe hinanden i en sammenfletning ved at tilpasse hastigheden til den øvrige trafik.  Det kan være temmelig farligt pludselig at sætte hastigheden ned; det gør det svært for de andre bilister at overholde deres del af ”aftalen” i en sammenfletning.

C: Forbudstavler

De runde tavler med hvid baggrund og bred rød kant er forbudstavler, og ja de viser hvis noget er forbudt. Der står ikke forbudstavler overalt, for de generelle regler gælder jo altid med mindre andet er angivet. Så når et forbud ophæver, ja så gæler de generelle færdselsregler selvfølgelig stadig.

En forbudstavle sættes op hvor forbuddet gælder og ophører ved det næste vejkryds eller ved en ophævningstavle. Forbudstavlen gælder på den vej den står på, så hvis du kører væk fra vejen gælder de generelle regler igen. F.eks. kan der på en vej i byen være tilladt med 60 km/t, hvilket så er vist med en forbudstavle (C55) men når du kører væk fra den vej tavlen er på, så gælder der igen 50 km/t.

D: Påbudstavler

De er runde med blå baggrund og en smal hvid kant og sættes op der hvor påbuddet gælder.

De tavler viser at her gælder et bestemt påbud, altså noget du SKAL gøre. F.eks.

påbudt kørselsretning i en rundkørsel eller om et hellenanlæg. De fleste kender tavlen for cykelsti; den viser at cyklisterne skal være på deres egen cykelsti og derfor ikke må køre på vejen.

E: Oplysningstavler og områdetavler

Oplysningstavler:

De er oftest firkantede med blå baggrund og en smal hvid kant og de viser forskellige ting, der kan være relevant for hvor man skal hen. F.eks. valg af vognbane.

De sættes op i nærheden af eller ved begyndelsen af den vejstrækning hvor de gælder.

Områdetavler:

Disse tavler gælder på områder med særlige regler, og de kan have meget forskelligt udseende. Som eksempel kan nævnes zonetavler (gågade, opholds- og legeområde), der er blå; bytavler der er hvide med sorte huse på og tavlen for motorvej er også en områdetavle og den er er grøn.

U: Undertavler

En undertavle fortælle hvor eller hvem hovedtavlen gælder for. F.eks. kan der være en hovedtavle med vejarbejde og en undertavle med højresving. Det fortæller at der når du drejer til højre er vejarbejde og altså ikke på den vej du kører på nu.

Undertavlerne har som udgangspunkt baggrundsfarve og kantfarve som den hovedtavle den står under.