Færdselstavler og
vejafmærkning
Indledning
Almindelige mennesker kalder færdselstavler for skilte, men
taler man med en kørelærer, færdselsbetjent eller andre færdselsnørder, er det
meget vigtigt man kalder det en tavle. Et skilt er i deres verden sådan et en
købmand sætter ud på gaden med tilbud el.l. Da jeg er tidligere skolelærer
betyder ordet ”talve” sådan en man skriver på med kridt, så det er, efter min
mening, blot en strid om ord og ikke andet ;-)
Jeg vil her prøve at skrive lidt om tavler/skilte på
almindelig dansk og ikke med alt for mange fine ord, som kun førnævnte samt
advokater forstår.
Loven
I færdselsloven er der en bekendtgørelse om vejafmærkning og
her kan man finde næsten alt om tavlerne. Jeg vil på denne side komme med lidt
generel information om de forskellige typer af tavler og vejafmærkning; vil du
gå mere grundigt ned i emnet, vil jeg foreslå du tager fat i selve loven (se
siden med liks).
Tavler generelt
Færdselstavler er delt op i hovedtavler og undertavler.
Herunder er de kort beskrevet, og længere nede på siden
gennemgås de mere nøje.
Der er 5 hovedtavler forkortet med hhv. A, B, C, D, E og
undertavler er forkortet med U
A: Advarselstavler
De er for det meste formet som et A med spidsen opad og har
en bred rød kant, og sættes som regel op 150-250 meter før det de skal advare
om. Der kan være vist en anden afstand på en undertavle.
De advarer om en fare, der kan være svær at forudse eller er
væsentlig større end man kan forvente. F.eks. sættes der ikke en
advarselstavler om lyssignal (A 19) hver gang der er et lyssignal, men kun der
hvor det kan være svært at se, eller måske ikke er forventeligt med et
lyskryds.
Man skal jo altid som trafikant læse vejen og trafikken samt
aldrig køre hurtigere end man kan nå at stoppe bilen på den frie synslængde man
har, men det ved vi alle sammen godt ikke altid bliver opfyldt. Advarselstavlerne
advarer om noget der kan være farligt. Ret dig efter det og lad være med at
køre som om du er udødelig. Måske går det godt 999 gange ud af 1000, men den
ene gang det går galt, kan det gå ud over både dig selv og andre.
B: Vigepligtstavler
Disse tavler angiver hvilken vigepligt der er, altså hvem
der skal holde tilbage for hvem. De sættes op der hvor vigepligten gælder. Men
kan også sammen med undertavler (U 1 og UB 11,1) sættes op som forvarsling til
en vigepligt.
De to mest hyppige vigepligtstavler er ubetinget vigepligt
(B 11) og fuld stop (B 13). Tavlen for ubetinget vigepligt er trekanten med hvid
baggrund og en bred rød kant. Den har som den eneste tavle spidsen opad, så den
kan du også kende selvom du kun ser bagsiden af den.
Tavlen for fuld stop er 8-kantet med rød baggrund og hvid
tekst. Den er også den eneste tavle der ser sådan ud og kan derfor også kendes
fra bagsiden.
De betyder begge to at du skal holde tilbage for al kørende
færdsel fra både højre og venstre, forskellen er at ved fuld stop SKAL du holde
helt stille inden du fortsætter; ved ubetinget vigepligt (B 11) må du
fortsætte, hvis der er fri bane. Når du nærmer dig en vigepligt, er det vigtigt
at det ikke kun er dig selv der ved, at du kan nå at stoppe, det er også
temmelig vigtigt at dem der kører på den anden vej også kan se du vil stoppe,
så kør LANGSOMT frem og ikke blæse frem til krydset og bremse hårdt op. Hvis du kommer ud for et uheld hvor du havde
vigepligten, vil det ALTID være din skyld. Også selvom den anden er en cyklist
uden lys kl.7.00 en januarmorgen i den forkerte side af vejen. Kommer der
politi på i et uheld hvor du havde vigepligt og ikke overholdt den, ja så
mister du kørekortet.
En sammenfletningstavle, som den der er når man f.eks. kører
ind på en motorvej, er også en vigepligtstavle. En sammenfletning fungerer som
en lynlås; den der er forrest kører først. Man skal hjælpe hinanden i en sammenfletning
ved at tilpasse hastigheden til den øvrige trafik. Det kan være temmelig farligt pludselig at
sætte hastigheden ned; det gør det svært for de andre bilister at overholde
deres del af ”aftalen” i en sammenfletning.
C: Forbudstavler
De runde tavler med hvid baggrund og bred rød kant er
forbudstavler, og ja de viser hvis noget er forbudt. Der står ikke
forbudstavler overalt, for de generelle regler gælder jo altid med mindre andet
er angivet. Så når et forbud ophæver, ja så gæler de generelle færdselsregler
selvfølgelig stadig.
En forbudstavle sættes op hvor forbuddet gælder og ophører
ved det næste vejkryds eller ved en ophævningstavle. Forbudstavlen gælder på
den vej den står på, så hvis du kører væk fra vejen gælder de generelle regler
igen. F.eks. kan der på en vej i byen være tilladt med 60 km/t, hvilket så er
vist med en forbudstavle (C55) men når du kører væk fra den vej tavlen er på,
så gælder der igen 50 km/t.
D: Påbudstavler
De er runde med blå baggrund og en smal hvid kant og sættes
op der hvor påbuddet gælder.
De tavler viser at her gælder et bestemt påbud, altså noget
du SKAL gøre. F.eks.
påbudt kørselsretning i en rundkørsel eller om et
hellenanlæg. De fleste kender tavlen for cykelsti; den viser at cyklisterne
skal være på deres egen cykelsti og derfor ikke må køre på vejen.
E: Oplysningstavler og områdetavler
Oplysningstavler:
De er oftest firkantede med blå baggrund og en smal hvid
kant og de viser forskellige ting, der kan være relevant for hvor man skal hen.
F.eks. valg af vognbane.
De sættes op i nærheden af eller ved begyndelsen af den
vejstrækning hvor de gælder.
Områdetavler:
Disse tavler gælder på områder med særlige regler, og de kan
have meget forskelligt udseende. Som eksempel kan nævnes zonetavler (gågade,
opholds- og legeområde), der er blå; bytavler der er hvide med sorte huse på og
tavlen for motorvej er også en områdetavle og den er er grøn.
U: Undertavler
En undertavle fortælle hvor eller hvem hovedtavlen gælder
for. F.eks. kan der være en hovedtavle med vejarbejde og en undertavle med
højresving. Det fortæller at der når du drejer til højre er vejarbejde og altså
ikke på den vej du kører på nu.
Undertavlerne har som udgangspunkt baggrundsfarve og
kantfarve som den hovedtavle den står under.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.