Viser opslag med etiketten Færdselsloven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Færdselsloven. Vis alle opslag

tirsdag den 11. september 2018

Politiets tegn ved trafikregulering

Afledt af sidste indlæg, der var sakset direkte fra en venindes mail, vil jeg nu prøve at få det der trafikregulering med små mænd/kvinder til at give mening.

Det var faktisk lidt sjovt og meget nørdet at finde de steder i loven hvor der står noget om dette, og få det bare sat en lille smule sammen. Først lige lidt kedeligt § tekst og så et forsøg på at gøre det på dansk om med lidt kommentarer til.
Heldigvis er min søde far lige så nørdet som jeg med lovtekster og kom mig i forkøbet med §er (fordi jeg tillod mig at holde ferie 😉), så jeg havde lidt at gå ud fra.

Først kiggede jeg på bekendtgørelse 1282 af 12/11/2013 "Bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransport". I den bekendtgørelse henvises der til færdselslovens §§ 89 og 118 som jeg naturligvis også har læst op på.
Ingen af stederne stod der noget om HVORDAN der skal gives tegn ved regulering af trafikken, så jeg måtte på jagt - sammen med Google.
Var omkring undervisningsplanen til kørekort kategori B (almindelig bil) hvor det er et punkt, og jeg tænkte at der nok stod en henvisning, men nej det gjorde der ikke. Søgte videre og fandt bekendtgørelse 251 af 15/09/1955 "Bekendtgørelse om politiets tegngivning ved færdselsregulering".
Ja det er en ældre sag, men ikke desto mindre der hvor det er beskrevet hvordan tegngivningen skal være. Bekendtgørelsen er senest ændret ved bekendtgørelse 601 af 23/05/2018, hvor der er meget få ændringer og ikke noget der har betydning for dette indlæg her, for tegnene er det samme.

Normalt ville jeg blot henvise til teksten, men vælger denne gang at sætte den ind som den står.

§ 1 

Stk. 1. Når regulering sker ved armbevægelser, er tegnet for »stop« en eller begge arme udstrakt på tværs af den færdselsretning, hvis færdsel skal standses. Selvom tegngivningen med armen kortvarigt ophører, må de vejfarende ikke køre eller gå frem i den standsede færdselsretning, før tegn hertil gives, jfr. stk. 3. 

Stk. 2. » Stop« i een retning betyder »fri« i den tværgående retning. 

Stk. 3. Skifte af den fri færdselsretning tilkendegives ved, at en arm strækkes i vejret, medens den anden arm forbliver udstrakt. Dette betyder standsning af den hidtil frie færdselsretning og rømning af krydset. Fremkørsel og gående passage over krydset fra den hidtil standsede retning må først ske, efter at politimanden i den anførte stilling har drejet sig, og stoptegn er givet i den tværgående retning, og det med en vinkende bevægelse med hånden er tilkendegivet, at passage kan påbegyndes. 

Stk. 4. Til tydeliggørelse af armbevægelsen kan hvid stav anvendes. 



§ 2. 

Stk. 1. Regulering kan endvidere ske ved stopskilt med drejelige og sammenklappelige vinger med påskrift »Stop« i hvid farve på rød bund. 

Stk. 2. Tegnet for »Stop« er vingen drejet således, at påskriften »Stop« vender mod den færdsel, der skal standses. Dette betyder tillige »Kør frem« i den tværgående retning, medmindre stoptegn gives med hånden. 

Stk. 3. Skifte af den fri færdselsretning til kendegives ved, at en arm strækkes i vejret. Dette betyder standsning af den hidtil frie færdselsretning og rømning af krydset. Fremkørsel og gående passage over krydset fra den hidtil standsede retning må først ske, efter at stoptegn er givet i den tværgående retning. Fremadvinkende bevægelse med hånden efter drejning af skiltet kan undlades.


Der undervises i dette i køreskolerne og har været en del at den generelle undervisning længe, men da det egentlig ikke er ret ofte man kommer ud for det, kan jeg godt forstå det ikke sådan lige ligger på rygraden. Men egentlig er det ret simpelt. Den brede side i mod dig, uanset om det er ryg eller front, betyder STOP og den smalle side mod dig, betyder KØR. En arm i vejret betyder gult lys og altså også STOP. Billedet herunder er det samme der bruges i flere undervisningsmaterialer. 



Det er jo da rigtig fint med nogle regler at holde sig til, men der vil altid være en helt masse forskellige ting at tage hensyn til. I år har jeg været ude for at et T-kryds kun skulle have kørsel i én retning af gangen; hvordan gør man lige det ud fra ovenstående billede? Ind imellem kan den der har bemyndigelse til at dirigere trafikken brug for at improvisere lidt, men så længe vi alle benytter os af sund fornuft, går det nok også.
I forrige indlæg med særtransporten henviser den ene slikpinde-mand til at vi jo alle kender ovenstående regel. Ja ja det har vi nok hørt en gang, men hvor er det tegn der hedder "kør ind til siden og vent til du får andet at vide"? Har selv en gang for nogle år siden haft lidt samme episode, men der var der en følgebil med teksten særtransport, så det gav et klart signal om at der kom noget stort rullende lige om lidt. 

De personer der dirigerer trafikken forbindelse med særtransporter skal have uddannelse til det og det må ikke være mere eller mindre tilfældige personer der foretager dette; men jeg synes da egentlig det er lidt et problem, hvis det kun er dem der dirigerer, der ved hvad det er de tegn de laver betyder; Hvordan finder jeg som almindelig bilist ud af det? Jeg kunne i min søgen ikke finde noget om det. Dog fandt jeg ud af at personen skal bære en gul vest eller jakke med tydelige reflekser OG at der foran og bagpå vesten/jakken med let læselig skrift skal stå "SPECIAL TRANSPORT ASSISTANCE" (de tre ord står under hinanden). Det har der ikke gjort i situationen fra sidste indlæg, og havde der gjort det, havde situationen nok været en anden, for så kunne man som bilist bedre vide hvad der foregik.



Kør pænt og pas på hinanden 😀





fredag den 24. august 2018

Lys på cyklen

Dette indlæg handler om hvilke lovkrav der er til cykler omkring reflekser og lys. Lovteksten er der link til nederst i indlægget.

Vi går mod de mørkere dage og derfor er det temmelig vigtigt at der er tjek på tingene. Mange cyklister tænker ikke over hvor farligt det er at køre uden lys. I byerne er argumentet at der jo er gadelys; men hvis de vidste hvor svære de er at se ville de forhåbentlig tage noget mere lys og reflekser på. De skal jo lige netop ikke have lys på for selv at kunne se noget, de skal have lys på for at kunne blive SET af andre trafikanter. Det gælder også på landet, hvor argumentet for ikke at tage lys på ofte er, at der jo ikke er ret meget trafik. Nej men én bil er nok til at slå dig ihjel; det er yderst sjældent at man som cyklist påkøres af flere biler.






Sørg for at dine lys og reflekser er lovlige og kan ses af de andre trafikanter. Det hjælper ikke meget at have en baglygte på kanten af cykelsædet, hvis man har en jakke til at hænge ned over den, så den ikke kan ses bagfra.
Jeg er selv ret stor fan af de blinkende cykellygter, fordi de er lettere at identificere som netop en cykellygte.

Lygtetændingstiden er fra solnedgang til solopgang, men af hensyn til din egen og andres sikkerhed bør du køre med lys noget længere tid end det. Du skal også iflg. loven køre med lys når det regner eller er tåget.

I Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr står der at i lygtetændingstiden skal en cykel have mindst én forlygte, der lyser hvidt eller gulligt og én baglygte der lyser rødt. Jeg har altid troet at begge lygter skal kunne ses tydeligt på mindst 300 m. afstand, men efter lidt nærlæsning af lovteksten må jeg konstatere, at gælder vist kun gælder for baglygten. Men der står dog længere ned i teksten, at de begge skal have en lysstyrke på mindst 4 candela (enheden for lysstyrke)
Kører man med cykeltrailer (eller anden form for påhængsvogn til cykel) skal denne have mindst én baglygte placeret i midten eller til venstre for midten. Den skal naturligvis også kunne ses på mindst 300 m. afstand.

Der står også at lygterne ikke må blænde de andre trafikanter, og at forlygter der er beregnet til oplysning af uoplyste veje skal have et fald. Det er nogen gange lidt et problem at en modkørende cyklist har så skarpt et lys at det faktisk blænder mig som bilist; har været ude for det flere gange. Forstår jo godt at cyklisten gerne vil ses og måske endda oplyse den mørke vej, men det skal ikke være på bekostning af den øvrige trafiksikkerhed.

En cykel skal have mindst én hvid refleks foran, én  rød refleks bagpå, mindst én gul refleks i hvert hjul eller hvid reflekterende dæk- fælgsider og to gule reflekser som bevæger sig og er synlige bagfra (typisk sidder disse i pedalerne).

Cyklen skal have en tydelig ringeklokke (dette er ikke medtaget i den indsatte lovtekst, da det er næste § men en del af cyklens almindelige udstyr og derfor lige taget med her).

Pas på hinanden :-)

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=182136



onsdag den 27. juni 2018

Har du lys på?

Dagens indlæg handler om lys på bilerne. De fleste ved godt at man skal have lys på sin bil når man kører, også om dagen. Desværre er en del ikke ret gode til at tænke på HVORFOR der er lys på i dagtimerne. Når det er mørkt har vi lys på for at oplyse vejen, så vi selv kan se hvor vi kører, men om dagen samt når det er tåget og regnfuldt, er det for at vi kan blive set af de andre.
Lygtetændingstiden er fra solnedgang til solopgang og i tåge, regn og dis om dagen. Rigtig mange glemmer den sidste del, og det kan være temmelig farligt.



Dette billede er taget en meget regnvåd eftermiddag, og viser ganske godt hvor usynlig den hvide varevogn foran er. De modkørende er fint nemme at se fordi de har lys på. Den forankørende "drukner" lidt i de andres lys og i særdeleshed i den generelle sigtbarhed.
De fleste har i dag biler der automatisk har lys foran, men mange har desværre ikke bagpå, og det er et problem i tåge og regn. Om aftenen når det er mørkt får de fleste tændt nærlyset, men det ses dog af og til at nogen glemmer det og har alt for lidt lys på også foran. I tåge og regn er det meget vigtigt at man får tændt for nærlyset, for så tænder langt de fleste biler, hvis ikke alle, baglygterne og bilen kan også ses af bagvedkørende.
Det kan slet ikke siges nok, hvor farligt det er at køre uden lys i tåge og regn. Der sker jævnligt uheld med folk der bliver påkørt bagfra ved dårlig sigtbarhed. Ja det er den bagvedkørendes fejl, for man har jo nok kørt for stærkt sigtbarheden taget i betragtning, men det ændre ikke på at det er ulovligt og farligt ikke at have ordentlig lys på sin bil - uanset om det er dag eller nat, sol eller regn.

Når du hjælper de andre trafikanter ved at have lys nok på, så hjælper du også dig selv.

Krav til lys
Dette er lovkravene eleverne lærer i køreskolen. Der er andre særlige regler, men dem vil jeg ikke begynde at liste op, dels fordi jeg ikke kender dem alle, og fordi det vil være meget omfattende.

Der er stor forskel på om et lys kan OPLYSE eller SES. Oplyse betyder at du skal kunne sidde de beskrevne antal meter foran bilen og læse. At kunne ses betyder at andre skal kunne se dig.
Kører du med cykler bagpå, skal du sørge for at enten bilen egne lys og lygter kan ses ellers få en lygtebom.


Foran:
Lysene foran på bilen skal være hvide eller gullige. De skal parvis have samme farve og lysstyrke.

Nærlys: 
2 stk. og de skal kunne oplyse vejen mindst 30 m. frem foran bilen og lyse asymmetrisk til højre (længere til højre end venstre). Nærlys må ikke virke blændende, derfor lyser de ned mod jorden (skal falde 1%).

Fjernlys:
2 stk. og de skal kunne oplyse vejen mindst 100 m. frem foran bilen.

Positionslys:
2 stk. og de skal tydeligt kunne se på 300 m. afstand.

Bagpå:
Lysene bagpå bilen er røde, med undtagelse af nummerpladelys, der er hvide.

Baglygter:
2 stk. og de skal tydligt kunne ses på 300 m. afstand.

Bremselys:
3 stk. der lyser når man træder på bremsepedalen. De lyser væsentlig kraftigere end baglygterne (og ja der er noglekrav, men det letteste for os almindelige mennesker at huske er, væsentlig kraftigere).

Reflekser:
2 stk. røde reflekser, der på en bil ikke må være trekantede, fordi det har påhængskøretøjer.

Nummerpladelys:
Mindst 1 og hvis ikke den kan lyse nummerpladen op, skal der være 2.

Blinklys:
6 stk. der blinker 1-2 gange i sekundet. De er gule og skal tydligt kunne ses i al slags vejr.

tirsdag den 26. juni 2018

Færdselstavler




Siden omkring færdselstavler og vejafmærkning er påbegyndt. Der står ikke så meget i dette indlæg, men meget mere på selve siden "Færdselstavler og vejafmærkning"

Her er lidt af de mere morsomme eksempler på tavler 😄












onsdag den 20. juni 2018

Krydsning af jernbane


Nu har der igen været en ulykke med en bil og et tog. Denne gang med dødelig udgang for to mennesker. Ulykken skete på en "ikke sikret" overgang.

Det er uden tvivl frygteligt og burde ikke ske og det fik mig til at tænke over hvordan en jernbane skal passeres.

I færdselsloven §5 står der: "Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene."

Jeg lærer mine elever at sætte farten ned til 20 km/t så der er mulighed for at orientere sig inden sporene og køre over med forsigtighed. Men jeg ved da også godt, at det er der stort set ingen der gør, når de først står med kørekortet i hånden; gør det sådan set heller ikke selv. Det burde man nu nok. 
Jeg kan ikke vide hvordan der er kørt i den pågældende situation fra i går, så dømmer bestemt ikke nogen, men måske har for høj hastigheden og manglende orientering været en faktor.

Selv på de sikrede jernbaneoverkørsler skal man køre med forsigtighed. Nogen gange kommer det helt af sig selv fordi det er meget ujævnt, men ikke altid. Også på de sikrede overkørsler kan der ske sammenstød mellem biler og tog for strømmen kan være blevet afbrudt og bommen eller lyset ikke virker. Det er beviseligt livsfarligt at køre uforsigtigt. 
De usikrede overkørsler er skiltet, så det er ikke sådan at der lige pludselig kommer en jernbane, men nogen gange er tavlerne måske svære at se og man bliver som bilist lidt overrasket over jernbanen og har derfor ikke fået sat farten ned og/eller orienteret sig. 

Det næste stykke tid ved jeg, at jeg vil være mere opmærksom på at få sat hastigheden ned inden jeg kører over en jernbane. En hændelse som i går, får forhåbentlig også andre end mig til lige at tænke sig om igen. 

Pas på jer selv og hinanden :-)


tirsdag den 19. juni 2018

Hold til højre



Det er skønt, at der kommer spørgsmål fra jer læsere og jeg vil gøre mit bedste for at besvare dem så godt jeg kan. Nogen dilemmaer/ problemstillinger er jeg enig i og andre ikke; alle emner om trafik kan tages op her.








Jeg har fået spørgsmålet: Hvorfor skal der køres i højre vognbane på motorvej selv hvis der ikke er andre biler bagved en som gerne vil frem?
Her vil jeg starte med at stille et modspørgsmål; Hvorfor køre i venstre vognbane hvis der ikke er nogen at overhale?
Det lette svar er at der i færdselsloven §15 står "Kørende skal under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde sig så langt til højre som muligt". Så egentlig er det ganske simpelt fordi det står i loven, men selvfølgelig vil jeg gerne uddybe det.

Du må ikke overhale inden om (højre om) medmindre nogle bestemte ting gør sig gældenden, såsom f.eks. at forankørende tydeligt viser vedkommende vil til venstre (blink og placering, hvilket også kan være placering ved motorvejskryd). Du må lave en forbikørsel på højre side, hvis det er fordi du følger trafikken i din egen bane ved f.eks. køkørsel eller lignende.
Alene derfor er det forkert at ligge i bane 2 hvis bane 1 er fri.

Jeg bruger udtrykkene bane 1, 2, 3 osv. for ikke at komme ud i misforståelse om inderst og yderst, det hedder jo i daglig tale ud i overhalingsbanen, mens det samtidig hedder ind mod midten ad vejen. Derfor bruger jeg bane 1, 2, 3 eller flere. Bane 1 er den længst til højre, bane 2 den ved siden af osv.

Personligt bliver jeg lidt irriteret på dem der konsekvent lægger sig i en forkert bane. Uanset hvad begrundelsen end er, er det forkert at køre i bane 2 hvis der er frit i bane 1. Argumentet med at der ikke er andre der bliver generet af din placering, holder efter min mening ikke. Specielt på motorvej læser du trafikken meget langt frem, og er der en eller anden der er "flyttet ind" i bane 2 skal du til at gætte på om vedkommende nu kører ind i bane 1, hvis du kommer tættere på. Hvis dig der ofte laver det nummer med at køre i bane 2 selvom der er frit i bane 1 tænker "selvfølgelig kører jeg da ind, for det skal jeg jo" ja så må du lige stille dig selv spørgsmålet om hvordan den anden bilist skal kunne vide det? Du skal jo også køre i bane 1, men det gør du ikke. Hvorfor skulle du overholde den ene regel og ikke den anden.
Når du begår en fejl i trafikken, gør du det ofte sværere for dine medtrafikanter og dermed farligere for både dem og dig.

Når jeg er ude i bane 2 for at overhale og der 5-600 m. længere fremme er en langsomtkørende jeg også vil overhale, bliver jeg også i bane 2, hvis jeg ikke generer nogen ved det, men er der plads til at køre ind i bane 1, ja så gør jeg det.

Som en del af spørgsmålet var argumentet at vedkommende "synes at det medfører en masse unødvendige baneskift som kan føre til flere ulykker." Der synes jeg lidt der er en modsigelse. Først er der ikke nogen bagvedkørende, der vil frem, og bagefter giver det unødvendige baneskift. Skifter man så bare bane for sig selv, eller er der andre trafikanter? Hvem andre end en selv bliver involveret i de omtalte ulykker? for hvis der ikke er andre bilister må det da blive til solouheld, og det er selvfølgelig heller ikke så godt, men trods alt kun en selv man kan give skylden for det.
Hvis der er andre trafikanter i bane 1 skal du naturligvis ikke skifte ind lige foran dem, så du ikke opretholder den forsvarlige sikkerhedsafstand
Hvis der vitterligt er HELT fri bane, så er det måske nok ikke så væsentligt hvor du placerer dig, men det er uhyre sjældent at du på en motorvej får så fri bane at det ikke på en eller anden måde nemt kommer til at genere en anden trafikant at du ligger i bane 2 når bane 1 er fri.

Noget der hænger uløseligt sammen med dette er placering når der er tre baner i samme retning. Uha hvor er der mange der synes de skal "flytte ind" i bane 2 fordi de måske om 3-4 km skal overhale en lastbil. Det giver ingen mening med tre vognbaner hvis ikke de bliver brugt korrekt.
En situation:
Jeg kører i bane 1 og nærmer mig en bil i bane 2. Jeg må jo ikke overhale højre om, så derfor skal jeg først skifte til bane 2 for derefter at skifte til bane 3, overhale og skifte tilbage igen.
Her kan man da snakke om unødvendige skift. Du har store blinde vinkler bagud og du kan i bane 1 ikke se hvad der er i bane 3 og derfor skal du lave vognbaneskiftene af to omgange, først fra 1 til 2 derefter 2 til 3 og tilbage igen efter din overhaling.

Der hvor det kan være svært er ved motorvejskryds, der kan se meget forskellige ud. Her kan jeg bedre forstå biliste er forvirrede og måske ikke får sig placeret helt korrekt, men der hvor vejen bare går derudad, ja der er der ikke nogen god undskyldning for ikke at holde til højre hvis der er frit.
Ja jeg kan godt se det kan være ret træls at blive ''fanget" bag en langsomtkørende i bane 1 mens de andre kører forbi, og man kunne undgår det ved at blive i bane 2. MEN desværre er der alt for få, der forstår at trafikken generelt vil glide meget bedre hvis alle kører ind til højre når de kan, for det vil faktisk også få bane 2 til at afvikles hurtigere og mere effektivt. Man er sig selv nærmest og ikke så interesseret i de andre trafikanter; men faktisk er det sådan at jo mere man hjælper hinanden i trafikken, des nemmere kommer man også selv frem.


Tusind tak for spørgsmålet :-) Og nok et emne der bliver taget op igen. Det er et vildt godt emne, der er mange delte meninger om, og for mig er det skønt at komme med mine argumenter, men husk du behøver ikke være enig med mig. Håber blot du kan bruge svarene til noget.

Pas på jer selv og hinanden :-)

mandag den 18. juni 2018

Afstand til forankørende





Hvad er egentlig den korrekte afstand til forankørende? 


I færdselsloven står der: "paragraf 15 Stk. 3. Afstanden til foran kørende skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes." I køreskolerne lærer eleverne at de skal holde 2 sekunders afstand på tør vej og lidt mere på våd eller glat vej. Egentlig lidt forkert at snakke om afstand i tid i stedet for meter. Så tænker ikke jeg er den eneste kørelærer der også underviser i at det passer med det halve af det man kører målt i meter; altså med hastighed 80 km/t så 40 m. afstand til forankørende, 50 km/t så 25 m. afstand. På tør vej. Længere på våd og/eller glat vej. Lige den detalje med ekstra afstand på våd vej, er der ret mange der glemmer. Det betyder faktisk ret meget for bremseafstanden når vejgrebet er nedsat.

Afstanden til forankørende skal ikke kun baseres på om man kan nå at reagere hvis denne bremser, for det kan man egentlig ofte med en kortere afstand end beskrevet, men mere på om du kan nå at reagere hvis forankørende pludselig kører udenom om noget du først kan se når denne er kørt udenom. Det kan f.eks. være et hul der måske kan gøre skade på bilen. Eller hvis forankørende rammer et dyr, der bliver liggende på vejen du skal udenom eller nå at bremse for.
Det er situationer man meget sjældent kommer ud for, men det kan ske og det er den sikkerhedsmargin man hele tiden bør køre efter. For tæt kørsel går godt 999 gange ud af 1000 måske endda oftere, men selvom DU kan styre afstanden og nå at reagere, kan du ikke styre hvad de andre gør, og det kan gå ud over dig. Uanset hvad, så er det ALTID bedst at undgå buler og skader.

For nye bilister der ikke endnu har opbygget rutine og automatik i bilkørsel er det vigtigere med en større afstand fordi de skal nå at tænke først. Os der har kørt bil i længere tid og ikke mere skal tænke over hvordan vi betjener bilen kan bedre køre med den beskrevne afstand.
Jeg sammenligner ofte med det at køre på cykel. Når du først har lært at cykle tænker du ikke længere over hvordan du bruger pedalerne og holder balancen; det samme gælder med bilkørsel. Når du først kan så kan du, og det giver mere overskud til at læse trafikken du færdes i.
En ny bilist kan også lettere tage fejl af gear og kommer den forankørende til at sætte ned i gear i stedet for op, ja så er du som bagvedkørende lige pludselig meget meget tæt på. Selvom kørelærerne gør deres aller bedste for at lære de nye bilister at skifter gear rigtigt, kan de ret nemt lave fejl når de kommer på egen hånd.

Pas på jer selv og hinanden :-)


Billedet til indlæget er taget fra dette års Le Mans og er naturligvis ikke et umiddelbart billede af trafiksituationen i den "virkelige Verden". Det er sakset fra sport.tv2.dk/motorsport.