onsdag den 29. august 2018

Trafikegoisme

Venstres trafikordfører har rettet sit blik mod trafikegoisme, og skrevet en artiklen, der kan findes på linket under mit indlæg her.

Det er et godt emne at tage fat i, og bliver nok desværre aldrig unødvendigt. For et par år siden hørte jeg at en undersøgelse blandt cyklisterne i København havde vist, at 80% af de følte sig generet af de andre cyklister. 80! 
Altså hvis så mange bliver generet af de andre cyklister, så er enten de sidste 20% nogle enormt irriterende cyklister; eller også er de selv en del af det. Jeg sætter min hat på mulighed nr.2.
Den undersøgelse viser vel egentlig meget godt hvordan vores forhold er til hinanden i trafikken (og muligvis i andre sammenhænge). Man er sig selv nærmest, og JEG er den vigtigste i trafikken.
Jeg går ud fra at det er de færreste der sidder over kaffekoppen og planlægger at køre galt med vilje, men dels sker der utilsigtede fejl og dels er man SÅ egoistisk i trafikken at man kun ser sin egen rute og ikke gør sig den mindste ulejlighed med at læse trafikken, så ALLE kommer godt og sikkert frem.

Jeg forsøger at lære mine elever i køreskolen at tage hensyn til andre trafikanter og se længere frem end bare vores bilsnude. Men det er lidt svært at få opdraget dem på den korte tid de trods alt går i en køreskole. De skal lære det praktiske og selve det at KØRE bil og først når de har et vist overskud i den del, kan der rigtig tages fat i det andet. Det er i aller højeste grad forældrenes opgave at opdrage de unge mennesker; og hvis man sm ung er vandt til at man altid kommer i første række og der ikke er konsekvenser ved noget som helst, ja så er det ret meget op ad bakke.
Nu kommer det til at lyde som om de alle sammen er nogle små forkælede unger, der ikke tænker på andre end dem selv, og sådan er det selvfølgelig ikke helt; men der er sket et skred i den generelle holdning til hinanden i samfundet.

Bil og cykel er blevet hvermands eje og har ikke den samme respekt som det nok havde tidligere. Køb-og-smid-ud kulturen tror jeg heller ikke hjælpe på det, for holdningen til næsten alting er "nå men så køber vi da bare en ny" også når det gælder biler. De unge mennekser lærer simpelthen ikke at værdsætte ting på samme måde.

Selvfølgelig har skolerne og køreskolerne et ansvar for at lære børn om almindelig dannelse i trafikken, men det er nu engang forældrenes børn, og de er hovedansvarlige for den del.
Skoler står for undervisning og lærdom og forældre står for opdragelse.

Pas på hinanden :-)


Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorenzens atikel:
https://www.altinget.dk/transport/artikel/v-trafikal-egoisme-skal-stoppes#

Ingen kommentarer:

Send en kommentar